Gadekunsten

Uanset om jeg er hjemme i kvistlejligheden, eller jeg farter rundt ude i verden, følger kunsten mig. Kunsten og rejsen flettes, for mit vedkommende, ofte sammen. Som kunstner slipper man vel aldrig kunsten helt, heller ikke på rejsen. Om det er de daglige skitser, museumsbesøg, eller udstillinger, fylder det både hjemme og ude. Jeg har desuden udstillet både i Danmark og flere steder i udlandet, bl.a. Berlin, New York og Mexico.

Dagligt forsøger jeg, at beskæftige mig med kunsten på et eller andet plan. Eventuelt blot skitsering, eller nye idéer tegnes op.  Det er ikke altid let, da jeg lider af flere ting, hvor arbejdet giver mig hovedpine, smerter i ryg, hænder, eller andetsteds – Men med alt andet i livet, indordner man sig.

Hvorfra kommer inspirationen?

Når jeg rejser, får jeg ny inspiration, fra næsten alt på min vej.

Mødet med et andet menneske. Jeg studerer ofte menneskets træk, gestikulation, og kropssprog. Større og mindre oplevelser i naturen, når jeg spiser, kører på motorvejen, når jeg kysser, hører en hunds bjæffen, kort sagt, livet synes som en roterende inspirationskilde i det uendelige.

Naturligvis inspireres jeg også af gallerier og museer, når jeg ser andre kunstneres teknikker, og udtryk af indtryk.

Derudover er jeg virkelig glad for gadekunst, eller street art. Jeg tager mange billeder af det på mine rejser, og finder det fascinerede, hvordan den enten integreres på formidabel vis, eller bryder alle rammer, så man rystes. Uanset, er det en spændende og udfordrende verden, at studere.

Gadekunsten forbløffer på et helt andet plan, end på et museum. Gadekunsten fortæller en historie i en historie. Den er omgivet af det miljø, jeg bevæger mig ind i. Den får mig til at reflektere over miljøet på en anden måde, havde kunsten ikke været tilstede.

Ofte går vi fra punkt A til B uden at tage notits af omgivelserne, gaderne, vore medmennesker, bygningerne og andre detaljer. Vi er begravet i tanker, minder, ting vi skal huske, som ikke må glemmes. Rutinen, måske har vi gået på denne gade hundrede gange før, og vi føler vi kender omgivelserne.

Gadekunsten får mig til at se. Den får mig til at tænke og overveje, hvor godt jeg egentlig kender miljøet jeg bevæger mig rundt i?

Det meste gadekunst nyder jeg. Det får mig til at reflektere. Kunsten fortæller nye historier.

Går jeg på kunstmuseum, er min hjerne indstillet på jeg skal se kunst. Ovenikøbet er det måske en kunstner, jeg allerede kender til. Nu har jeg så også en god formodning om, hvad jeg har betalt for, at komme ind og se. Overraskelsen, der netop er så fortryllende, er væk. Bevares, jeg kan stadig overraskes, nyde, fokusere, have indre monologer, sammenligne, mindes og have mange andre analytiske tanker.

— Men, når du ser gadekunst, er det modsat.. BAM .. !! Kunsten overrasker, overmander, spiller mig et puds, og den kan få mig til at smile, bliver trist, more mig, forbløffe mig, eller gøre mig glad.. Men det vigtigste er, den overrasker mig på en helt anden måde, end hvis jeg går på kunstmuseum. Og det er præcist dét, som fascinerer mig allermest ved gadekunsten.

Når vi taler om gadekunst, skal Cornbread fra Philadelphia naturligvis nævnes. Cornbread er ophavsmanden til gadekunsten og graffitien, som gadekunsten er udsprunget fra.

Mine rejser fortsætter, med kunsten som tro følgesvend. Jeg håber du har ladet dig inspirere, og taget (gade)- kunsten til dig. Der er masser af andre grunde til jeg hylder gadekunsten, ovenstående er blot et lille udpluk. Så hyld gerne med, den har fortjent vores fulde opmærksomhed.