På farten som kunstner

PÅ TUR SOM KUNSTNER

Som mange årigt medlem af De Berejstes Klub, kan det næppe komme som en overraskelse, at jeg rejser når som helst, og gerne ofte.

Hvis det er med rygsæk, og mindst mulig oppakning, kan det være svært at forestille sig, de helt store kunsterneriske udfoldelser kan finde sted på en rejse. Som kunstner kan det være ganske frustrerende, at efterlade sine remedier og arbejdsredskaber hjemme.

På vores rygsæksrejser er det ganske få ting vi medbringer. Faktisk så få, at min mand og jeg deles om én rygsæk. Derudover har vi hver en skuldertaske. Når pladsen er så knap, må man prioritere, og lære begrænsningens kunst, når værktøjet pakkes.

KUNSTKASSEN FRA KINA

På en af de allerførste rejser med min mand, tog jeg i 1992. For at være mere præcis, var det vores anden rejse sammen.

Året forinden er vi på vores jomfrurejse som kærestepar, som foregik med tog på kryds og tværs af Europa — på Interrail. Da vi ingen penge har efter en uge i Paris, er det virkelig på kryds og tværs af Europa. Altså så lange togstrækninger som muligt, da vi sover ombord på togene. Penge til hotel har vi ikke. Med gru husker jeg en kold og hård nat på gaden i Amsterdam, da vi ikke når det sidste aftentog mod Østeuropa.

Året efter den mørbrækkende Interrail, altså for 25 år siden, er vi på vores anden rejse sammen. Den gang går turen gennem hele tidligere USSR, hvorefter vi fortsætter en måned gennem Kina, for derefter at tage videre til Sydøstasien.

Fra Kazakhstan i det vestligste Kina, til Shanghai i øst, oplever vi den meget anderledes kultur, den imponerende kunst, og den vidunderlige natur, i dette mægtige, og meget anderledes rige.

Udover det er en meget udfordrende og spændende tur, hos et folk, der ikke er vant til besøg fra Vesten, er det også i Kina jeg finder min KunstKasse.

Min KunstKasse er såmænd ikke noget særligt. Oprindeligt en gul m&m blikdåse med logoer overalt, som nu har den fået en omgang mintgrøn maling, og en del buler efter mange bumlen rundt på rejser.

KunstKassen er et must på mine rejser. Den er der altid plads til. Den kan lige nøjagtig indeholde, hvad jeg synes gør sig fint på en rejse som kunstner. (og lidt til).

Udefrakommende vil kigge på den, og tænke, jamen det er jo blot en blikdåse. Det har de ganske ret i. Alligevel er det uden tvivl, mit bedste køb i Kina, ja måake på samtlige rejser indtil nu. KunstKassen har, som allerede nævnt, får en del buler og skrammer, men den gør mine blyanter ikke knækker, mine ting er samlet — og jeg kan rejse som kunstner.

•  •