

Lørdag d.12. august 2023 havde vi en hyggelig fernisering hos Simone Stawicki på galleriet de kleine toonzaal i Huizen, Nederlandene.
Både kunstnere og gæster var mødt op, og ophavsmanden til artmoney, Lars Christian Kræmmer havde sendt videohilsen fra Rwanda, hvor han befandt sig.

Galleriejer Simone Stawicki
Den polsk/ nederlandske kunstner Simone Stawicki, som arbejder og bor i Nederlandene, er udover galleriejer, en prisvindende kunstner.
Simones galleri i Huizen er rigtig hyggeligt, og både Simone, samt hendes søde familie tager godt imod os kunstnere, og vi har efter fernisering en skøn aften sammen.

En omtrent oversættelse af kunstkatalog
Kirsten K Kester er tværfaglig. Hun er billedkunstner, historiefortæller og rejsende.
Hun er uddannet fra Kunstakademiet i Aarhus. Hendes kunst er en afspejling eller et glimt af virkeligheden. Hun er inspireret af oplevelser, rejser og tanker, der visualiseres i form af hæfter og/eller kommer til live på papir og lærred. Hun tegner, illustrerer, maler akvareller, laver fotohistorier, og laver digital kunst.

Udstillingen kører 7. – 19. august 2023
Adresse: de kleine toonzaal, Voorbaan 25, 1271 RR Huizen, Nederlandene


