Det er slet ikke ofte nok jeg får lagt nye billeder af min kunst hér på siden.. Men fortsæt endelig til Galleri, og er du nysgerrig efter mere, anbefaler jeg du kikker forbi min INSTAGRAM, hvor jeg poster næsten dagligt, både om processer i min kunst, kunst på min vej, altså gadekunst, fra museumsbesøg- eller events — samt færdige værker. På Instagram kan du også finde min Portfolio.
På min FACEBOOK SIDE, kan du ligeledes finde både færdige værker, samt billeder fra udstillinger og events.

  • Atelier v. Kunst fra K © KirstenKKester.com | Kirsten K. Kester
  • Atelier v. Kunst fra K © KirstenKKester.com | Kirsten K. Kester
  • Atelier v. Kunst fra K © KirstenKKester.com | Kirsten K. Kester
  • Atelier v. Kunst fra K © KirstenKKester.com | Kirsten K. Kester

K3 er mit værksted, atelier og gallery. Hér bliver min kunst skabt, efter tanker er tænkt og streger slået. Hvor både fysiske og mentale rejser, inspirerer og former min kunst fra tanke til papir. . På mine fysiske rejser, samler jeg kendskab, empiri og noter gennem mødet med mennesket. Jeg observerer, lytter og transformerer alt fra indtryk til udtryk, samtalen, samt de usagte ord.

Mit formsprog er illustrativt og figurativt med hang til organiske former og lidt surrealisme.

Jeg er optaget af kropssproget, det sårbare og det tvetydige.

Hele mit liv har jeg levet i, og med en krop, der for andre kan være svær at aflæse. Min kørestol fylder desuden så meget mentalt, at blot en almindelig samtale kan være svær, da folk associerer kørestolen med et begreb, de har svært ved at favne. 

Dette vækker min nysgerrighed yderligere, om tanken bag ordet i forhold til folks generelle kropssprog.

Hovedsageligt arbejder jeg med blyant, pen, akvarel og digital kunst, men bliver også inspireret af andre og nye udtryksformer. Dette skyldes til dels min nysgerrighed til materialet, men også pga. smerter i min krop ift. arbejdsstillinger.

Digital kunst laver jeg fx på grund af mit handicap. Jeg arbejder oftest i små formater, da jeg ikke kan løfte armene. Mine tegninger eller malerier lavet i hånden, bliver derfor oftest under A4, og sjældent over A2 format.
Med den digitale kunst kan jeg ideelt set udfolde mig på en meget lille arbejdsflade. Senere får jeg printet det færdige værk ud på lækkert papir, i et større format. Min digitale kunst bliver til på samme måde, som hvis jeg tegner eller maler. Papiret eller lærredet er blot udskiftet med en skærm.

Som et frikvarter til hjernen, laver jeg desuden en smule abstrakt kunst.

Kunsten er at sælge det
— Storm P

I atelieret © KirstenKKester.com | Kirsten K. Kester

I kunsten finder du liv, som er levet — På rejsen finder du kunsten at leve . . Kirsten K Kester


Ulige ansigter | Atelier K3 © Kirsten K Kester | kirstenkkester.com
Ulige ansigter — illustration | Atelier K3 © Kirsten K Kester

Kik forbi atelieret — efter aftale — 0045 30223903 — info@kester.dk
Kik også forbi Facebook eller Instagram


Kontakt | Handelsbetingelser | Persondatapolitik