Mine rejser

Afrika | AsienEuropa | Nordamerika

Kirsten in Berlin © KirstenKKester.com | Kirsten K. KesterDet dejligste ved rejser er, at møde nye mennesker. Uanset om det er for en hyggelig snak i 5 minutter, eller et venskab for livet. Jeg føler mig rig og privilegeret, hver gang en person åbner sig op for mig, og fortæller deres historie.

En vigtig ting for mig, når jeg rejser er at give. Den “lette vej ud” er at give penge. Mange mennesker har absolut brug for det. Særligt i udviklingslandene; hvor folk ofte kæmper for at mætte deres børns maver.
Sagen er, du kan ikke fodre hele verden, og jeg må indrømme, jeg har det bedre med at lære folk at fiske, end at forære dem fisken. Det betyder ikke, jeg aldrig donerer til dem i nød, men jeg forsøger at vælge med omhu.
Til gengæld holder jeg meget af tanken om, at du giver noget af dig selv til et lokalsamfund. Når jeg er på besøg, giver jeg gerne noget tilbage, som tak for at være der. Kald det et en værtsgave, karma, eller præcis hvad du vil. Pointen er; du bliver beriget med vidunderlige smil, historier, sågar et nyt venskab.
For mange år siden besluttede jeg at give en del af mig, noget jeg er god til. Jeg er fx. utrolig god til at rejse på trods af mit handicap. Jeg er stædig, og jeg forsøger hellere, end jeg lader mit handicap stoppe mig fra at gøre det jeg gerne vil.
Jeg har altid ment, at du selv sætter dagsordenen for dit liv. Du bliver det liv du lever, du er de valg, du tager.
Indimellem er det svært og udefrakommende ting, der styrer, det ved jeg.  Der er mange grunde til livet er svært, og de er alle individuelle. Men jeg tror, ​​at vi alle skylder os selv at kæmpe for vores drømme. Få det liv du tror på.
Jeg ved mange mennesker bliver forhindret i livet af hindringer og besværligheder, manglende selvtillid og meget andet på deres vej. Så når jeg har mulighed for det, forsøger jeg at inspirere folk, ved hjælp af samtaler eller foredrag. Jeg fortæller lidt om at folks drømme tæller. Det gælder for alle, uanset status i et samfund. Desuden forklarer jeg lidt om, hvordan man overvinder nogle af forhindringerne på vejen.

Så er der en masse jeg afskyr ved rejsen og turismen. Jeg hader at se efterladt plastikaffald, chauvinisme, racisme, manglende respekt for medmennesker, delfinshows, posering med dyr, for at tage det perfekte billede . .

— Og ja, så elsker jeg, vi passer på vores klode, økologi og grønt, gør en forskel i verden, og hav et åbent sind!

At ændre verdenen til det bedre, er måske meget at lægge på nogens skuldre  —  men du kan altid plante et frø i folks bevidsthed.

Min nysgerrighed har taget mig langt, og den sejrer som regel over forhindringerne på min vej . . årsagen er simpel, hvis jeg har et mål, stort eller småt, fortsætter jeg til det lykkedes.

— Kolbrún Stefánsdóttir, headmaster at Sjálfsbjörg the National Association of Physically disabled in Iceland:

“Kirsten K. is one of the fireballs I have met with courage, capability to achieve accomplishments and she took my breath away in that lecture she give us in Sjálfsbjörg the National Association of Physically disabled in Iceland“.

. . Roserne er ofte store, når jeg fortæller om mine rejser i kørestol.
I mine øjne, lever jeg bare det liv, jeg gerne vil leve.

Indtil videre har jeg rejst i 70+ lande. Primært med antropologiske og kunstneriske interesser.

Se evt. min engelsksprogede side CuriousKester, hvor der er langt flere rejsefortællinger end på denne side.

 

Lande- og territorie listen ser foreløbig således ud:

Andorra, Argentina, Australien, Belgien, Belize, Bolivia, Botswana, Brasilien, Burma, Canada, Cambodia, Ceuta, Chile, Costa Rica, Cuba, Danmark, Egypten, El Salvador, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Guatemala, Honduras, Hong Kong, Hviderusland, Indien, Indonesien, Island, Israel, Italien, Kazakhstan, Kina, Kroatien, Kyrgyzstan, Laos, Lesotho, Luxembourg, Malawi, Malaysia, Malta, Mexico, Monaco, Mozambique, Namibia, Nederlandene, Nepal, New Zealand, Nicaragua, Norge, Panama, Paraguay, Polen, Portugal, Påskeøen, Rusland, San Marino, Schweiz, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Swaziland, Sydafrika, USA, Thailand, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, Uruguay, USA, Vatikanstaten, Venezuela, Vietnam, Zambia, Zimbabwe, Østrig

__

At rejse som globetrotter i kørestol, på samme måde som jeg rejser, kræver at du er åben for en masse udfordringer, og ikke lader forhindringer stoppe dig.
Det kræver mod, fantasi, og det kræver, at du har tillid til andre, OG til dig selv.
90 % er verdenen er ikke tilgængelig for folk i kørestol, og Angkor Wat templet bliver ikke tilgængelig, fordi jeg kommer rullende forbi.
Jeg har en nysgerrighed i maven, og jeg har hørt, du bør gå efter dine mavefornemmelser.

— På et rådgivnings kursus v. Rambøll:

“Kirsten ved, hvordan man flyver med stækkede vinger”.

 

kørestol for enden af ​​en trappe © KirstenKKester.com | Kirsten K. Kester

OFTE BLIVER JEG OFTE SPURGT, HVORDAN MAN REJSER SOM KØRESTOLSBRUGER

Det er svært med få ord, at forklare om rejselivet i en kørestol.
Lige så mange mennesker i kørestol, lige så forskellige måder, tænker jeg.

Jeg kan fortælle, hvordan jeg rejser, give råd og vejledning, fif og tips til andre kørestolsbrugere, men jeg kan ikke fortælle, hvordan man rejser som kørestolsbruger . . Der er ingen “én måde” at rejse på, når man sidder i kørestol.

Meget afhænger af, hvilken type person du er, hvilket handicap du har, hvilket menneske er du? Er du introvert, ekstrovert? Hvad vil du opleve? Kan du bede andre om hjælp, til at forcere en trappe? Hvordan gør du din egen by tilgængelig? Er du åben overfor spontanitet, eller skal alt planlægges? Har du tillid til andre mennesker? Har du tillid til dig selv? Må fremmede hjælpe dig, og i hvor stor en grad?

Alle mennesker er forskellige. Det betyder intet, om du har et handicap, eller ej. De fleste ting jeg har nævnt ovenfor, er gode spørgsmål, at stille sig selv, hvis man er ny på rejsen.

Jeg har altid været en nysgerrig, åben og udadvendt kvinde, der ønsker en masse eventyr i mit liv. Udfordringerne tager jeg som de kommer — for mig er verdenen en spændende legeplads, jeg har lyst til at udforske.

Summe summarum, selvfølgelig rejser handicappede som alle andre, på hver vores måde . .

 


Kontakt
Handelsbetingelser